Freinetskolens Historie

I 2016 var det 40 år siden, at de første elever startede på Freinetskolen. Men historien begyndte i virkeligheden flere år tidligere i 1968, hvor lærerne Lotte Rolfsager og Kamma Ditlevsen besøgte en Freinetskole i Vence, Frankrig. Det, de oplevede på denne studietur, var så banebrydende og (for dem) så rigtigt med hensyn til den måde, man underviste børnene på, at de blev dybt inspireret. De så, hvordan børnene blev inddraget og oplært til at tage ansvar for deres egen læring. De så, hvordan individualiteten blev brugt som en fordel og udviklingsmulighed snarere end den problemstilling, som de var vant til at se den som i de danske folkeskoler. De så, hvordan fællesskabet gav børnene en dannelse og respekt for hinandens forskelligheder. Indtrykkene voksede hurtigt til et brændende ønske om at starte den første danske Freinetskole - den skole, vi kender i dag.

Studiekredsen

I Januar 1975 blev det første møde om oprettelsen af en dansk freinetskole afholdt. Initiativtagerne var lærerne Kamma Ditlevsen, Lotte Rolfsager, Willy Pless, Karin Hansen, tidligere skoledirektør i Gladsaxe Thorkild Simonsen og børnehaveleder Eva Paludan. Man annoncerede efter forældre, som ville være med til at starte skolen op.

Det hele mundede ud i et stort møde sommeren 1975, hvor der var mødt 40 forældre op for at høre om freinetpædagogik.

Man dannede herefter en studiekreds, og i et helt år mødtes denne kreds af forældre og lærere for at diskutere Freinet og forme deres idéer om en ny og anderledes skole.

Studiekredsen var en arbejdsgruppe, som skulle håndtere helt praktiske ting, såsom at finde lokaler, etablere lån, osv. Men den havde også et andet formål. Det havde været klart for lærerene helt fra starten, at freinetpædagogik var bygget på nogle grundpiller, man ikke bare kunne vælge til og fra af. Derfor var det afgørende, at forældrene forstod fuldt ud, hvad det var, de gik ind til. Det handlede både om den praktiske indsats, der var nødvendig, og tilliden til lærerne om, at freinetprojektet kunne fungere.

D. 21. januar 1976 kunne Freinetskolen afholde sin første stiftende generalforsamling, hvor der blev valgt en bestyrelse på seks medlemmer.

Støtteforeningen

Fire måneder efter den stiftende generalforsamling blev der dannet en støtteforening, som holdt stiftende generalforsamling d. 24. Maj 1976.

Støtteforeningen har gennem årene stået for udlejning af skolens lokaler, støttet overbygningens udlandsrejser, doneret forskelligt apparatur til skolen, osv.

Til 10-års jubilæet var det støtteforeningen, som donerede pengene til produktion af pladen Druknet i Toner, der var komponeret, skrevet og indspillet af elever og lærere.

Skolestart 1976

I april 1976 tog alle forældre, børn og lærere på weekendtur på Rådvad Vandrehjem ved Dyrehaven. Det var en meget vellykket “ryste-sammen-tur”, og alle glædede sig til at skolen skulle starte. Imidlertid var der endnu ikke fundet nogen lokaler, man kunne og måtte bruge. Først kort før skolestart lykkedes det: man kunne leje KFUM's festsal i Valdemarsgade. Børn, forældre og lærere knoklede for at gøre det store rum egnet til skole. Der blev gjort rent, lavet 18 opslagstavler, 26 reoler og endelig stod lokalet færdigt til de 36 børn, som skulle begynde deres skolegang. Tre lærere skulle undervise på skolen: Kamma Ditlevsen, Karin Hansen og Niels Nilsson (også kaldet Niller). Niels kunne først frigøres fra sin stilling d. 1. oktober, så Kammas datter Anne-Grethe - der på det tidspunkt gik på seminariet - trådte ind som vikar.

36 elever og tre lærere var altså starten på en skole, som i dag har 200 elever.

Vokseværk

Allerede i løbet af det første år stod det klart, at lokalerne i Valdemarsgade ville blive for små. Freinetskolen havde vokseværk fra starten. Heldigvis fandt en forælder, som arbejdede på porcelænsfabrikken Bing og Grøndahl i Valby, nye egnede lokaler. Lokalerne kender vi som dem, vi har i dag: Et tidligere kloster, som porcelænsfabrikken ejede. Støtteforeningen fik sin hidtil største opgave, idet foreningen lejede hele klosteret og udlejede de fleste lokaler videre til skolen. Resten af lokalerne blev de første mange år udlejet til private. I takt med at skolen voksede, kunne man inddrage mere og mere således, at man i dag bruger hele klosteret i to etager samt kælder.

Til klosteret hørte også den store gamle have, som gav børnene fri mulighed for leg samt at prøve kræfter med dyrkning af grøntsager i nyttehaven. 

Dengang bygningen stadig var beboet af nonner, var der ansat en gartner til at passe haven og gårdspladsen med de toppede brosten, rosenbedet i midten, buskene og stokroserne. Hr. Terkelsen havde arbejdet der i 40 år og var for længst blevet pensioneret, da klosteret blev omdannet til skole. Men når man kom om morgenen, var han allerede i gang med sine blomster. Han gjorde det muligt for børnene at holde nyttehave, for når det var sommerferie, sørgede han for at luge i haverne, så de ikke voksede helt til med ukrudt. Afgrøderne brugte familiegrupperne til madlavning en gang om ugen. Dengang havde hver familiegruppe et lille køkken (som nu) men vi havde endnu ikke fået vores store køkken i kælderen. Da Hr. Terkelsen gik bort, blev det desværre ikke muligt fortsat at holde nyttehaverne.

Familiegrupperne

I Valdemarsgade startede børnene i én gruppe. Men som vokseværket tog til, og da der i Valby var masser af lokaler, blev det hurtigt til fire familiegrupper: Lopperne, Krummerne, Krabaterne og Stjernerne. Nogle grupper opdelte man yderligere. Således blev Lopperne opdelt i Spillopperne og Gallopperne. Krummerne fik sammen med Rødderne fællesbetegnelsen Krødderne. Dette forklarer ø'et i Krødderne. På et eller andet tidspunkt blev Krabaterne og Stjernerne vist lagt sammen til Granaterne, men det er en helt anden historie.

Omkring 1980 kom endnu en familiegruppe til, dannet af elever fra de eksisterende grundskolegrupper samt nye elever. Den nye gruppe kom til at hedde Boblerne. 

Siden er gruppen Spirerne kommet til.

Det famlende eksperiment og trykkeriet

Et af de grundlæggende freinetprincipper er idéen om at lade nysgerrigheden være en fri og naturlig drivkraft i læringen for barnet. Værksteder som Eksperimentering kombinerede fysik, matematik og biologi. Men eksperimentering foregår også med ord og bogstaver. I Trykkeriet satte børnene deres frie tekster eller emnerapporter op med blytyper, dvs. små klodser hver med et bogstav på. Udfordringen var altid, at bogstaverne skulle sættes i trærammerne i omvendt rækkefølge. Man rullede så sværte på typerne og kunne trykke papir imod og derved frembringe den trykte tekst. Man kan sige, at børnene i bogstaveligste forstand havde fingrene nede i teksten. 

Rytmik og musik

Et af de første år af skolens levetid, blev musikpædagog Lotte Kærså ansat til at varetage rytmikundervisningen. Rytmik kombinerede leg og bevægelse med rytme og musik. Her legede børnene lege, hvor de brugte kroppen og ofte spillede selvopfundne rytmer og melodier på trommer og marimba. Lotte sørgede også for et samarbejde med Danmarks Radio, som flere gange optog børnene til børneudsendelser. Det blev også til et samarbejde med orkesteret Græsrødderne, hvori Lottes sønner spillede. Græsrødderne blev senere til orkesteret Moonjam, som mange kender i dag. Rytmik og musik er i dag stadig meget vigtige og elskede fag på Freinetskolen.

Nye tider og økomad

Selvom mange ting har forandret sig gennem årene, er mange ting også stadig de samme. Kammas og Karins projekt med freinetværdier har hele vejen været ufravigelige værdier. Det er værdier, vi i dag tager for givet, selvom vi hele tiden er nødt til at tilpasse os de løbende ministerielle undervisningskrav og generelt moderne tider.

Undervisnings- og værkstedsudbudet har også løbende skiftet alt efter de lærerkræfter, der har været til rådighed. Således blev det fysik-orienterede eksperimenteringsværksted, keramikværkstedet og metalsløjd erstattet af andre værksteder. Håndarbejde, sløjd, formning og musik eksisterer stadig i dag, omend nogle værksteder har fået nye mere moderne navne: Sy, Træ, osv.

Det har også været nødvendigt at indrette visse lokaler til nye fag som fysik for at overholde nye undervisningskrav. Således blev det gamle sløjdværksted gennemrenoveret og huser i dag et moderne fysiklokale med udsugningsanlæg, osv.

Et andet moderne tiltag var, da man indførte skolemad med økologisk mad lavet på skolen. Et stort nyt køkken blev etableret i kælderen, og der blev ansat en kok på skolen. Køkkenet er i dag et stærkt aktiv for skolen. Både fordi børnene kan komme med i køkkenet som en del af undervisningen, og fordi den nu 100% økologiske mad går godt i tråd med skolens ideologi om social og miljømæssig ansvarlighed i det hele taget. 

Freinetskolen vil blive ved med at udvikle sig - men grundpillerne forbliver de samme.

Skolens historie fortalt fra et elevperspektiv

Der er en dame - og hun hedder Kamma Hun kan ikke li' præster og derfor blev hun lærer. Og det er der mange børn der kan huske I gamle dage arbejdede hun i Brøndby. Det var altså efter istiden. De kunne godt li' hende fordi hun aldrig brugte pegepind. Men Kamma kunne ikke li skolen, fordi katederet stod så højt oppe, at hun skulle bruge briller for at se børnene og så var hun også bange for at falde ned af forhøjningen. Så blev hun lærer i Gladsaxe, fordi hun troede, at de var i bedre humør i den kommune og kunne li at klippe i papir i stedet for at sidde og være stille hele tiden. Men der var også stille i Gladsaxe og viceinspektøren, det er ham der viser rundt på skolen, ville ikke af med sine blyanter og så kunne børnene ikke skrive, hvis deres egen var knækket. Og han blev let sur, det var derfor han ikke havde børnene ret meget. Kamma sang hele tiden ofr, at man kunne høre hvor hun var, så børnene ikke blev forskrækket, hvis hun pludselig dukkede op. Hun kunne bedst li at synge om nonner og sømænd og sådan noget, som man ellers kun må synge når man er kommet ud af skolen, eller hvis man er fuld, og hun var smadder heldig at inspektøren aldrig hørte det, men det var nok fordi han sad på sit kontor og rettede alle fejlene. Kamma lærte børnene mat. for så kunne di bage, når di havde regnet ud hvor meget mel de skulle bruge eller gær og hvis kagerne smagte godt så vidste børnene at de havde regnet rigtigt.

En dag synes Kamma, at skolen var alt for firkantet fordi nogle brugte hjørnerne som skammekrog. Det kunne hun ikke lide. Så gik hun op til borgmesteren i Gladsaxe. Han hed Jakobsen og dengang var han ikke blevet sur endnu, men han gav næsten altid folk det, de bad om. Gig mig 4 millioner så vi kan få en rund skole, sagde Kamma og så sang hun en sang om botanik ude i Charlottenlund, så han grinede og hældte alle pengene ned i hendes taske. Børnene kunne godt li den runde skole, fordi de aldrig blev væk, selvom de gik den gale vej. Og børnene måtte godt sige noget, selvom det var noget de selv havde tænkt, fordi Kamma havde set en skole i Sydfrankrig hvor børnene bestemte hvad de ville lave og de var søde alligevel..let.

Men pludselig fik Kamma den idé, at hun ville lave en skole uden inspektør, fordi de altid skal gå og bestemme, og så fandt hun et sted i Valdemarsgade hvor hun ikke skulle sige tingene to gange, fordi der var sådan et dejligt ekko i rummene. Men så fik Kamma så mange børn i skolen, at den var nødt til at flytte. Og der var også den gang nogle andre lærere, som godt kan lide børn og som hjalp Kamma med at lære børnene noget, når de selv ville.

Så fandt Kamma et gammelt kloster i Valby, og fordi hun er så sød og så godt kan lide børn, flyttede alle nonnerne uden at brokke sig, men der var en gammel gartner som blev ved med at passe græsset og han døde da der ikke var mere græs fordi drengene altid spiller fodbold.

Kamma synes ikke det gør noget at der står en skriftestol i salen som børnene klæder om i når der er stykke bare der ikke sidder en præst og gemmer sig. Kamma kan ikke li hvis børnene ikke har det godt, hvis der er en som er meget ked af det i lang tid, og ikke kan finde ud af at holde op igen af sig selv tager hun ham med i sin bil og kører lige til det går over. Når det ikke hjælper kører hun helt op til Sverige og samler svampe eller viser ham hvor alle fuglene bor og så taler hun svensk lige til han ikke kan lade være med at grine. Eller også synger hun nogle frække sange og bager nogle store kager, så der er plads i maven til at være ked af den.

Kamma kan godt blive gal hvis børnene gør noget som er rigtig forkert men det er ikke så slemt for så laver hun bare en pizza eller noget for at børnene ikke skal tro at hun blev gal, fordi hun var sur.

Men nu holder Kamma op på skolen fordi hun har lavet så meget og der skal også være tid til noget andet. Men jeg kan alligevel ikke forstå det for når hun synger kan man se hun har alle tænderne og hun er ikke engang gråhåret selv om hun aldrig farver det. Så jeg synes at det er lidt for tidligt og jeg synes hun skulle tænke på at jeg kun går i anden klasse og at jeg ikke kender alle matematikspillene og fuglene og at jeg betaler 925 kr. om måneden så kan man ikke bare blive væk og gå og hygge sig på en ødegård i Sverige selvom det godt kan være at den trænger til maling og jeg tror at hun snart savner mig lige så meget som jeg vil savne hende.

Bjarne