Vi søger en dansklærer til Boblerne

Dansklærer på Freinetskolen

Vi søger en ny kollega og gruppelærer med start fra 1. august 2018. Du skal være tilknyttet Boblerne, som er en aldersintegreret grundskolegruppe med 32 børn fra bh.kl. til 7. klasse.

Som gruppelærer i Boblerne skal du:

  • Have dansk som linjefag og have hovedansvar for dansk.
  • Have interesse for at undervise i idræt, håndarbejde eller sløjd.
  • Have lyst til at arbejde både tæt og selvstændigt i et team bestående af tre lærere.
  • Have mod på at indgå i et tæt samarbejde med forældre.
  • Kunne navigere i en hverdag, hvor der af og til kan være mange bolde i luften.
  • Være omsorgsfuld, stabil og struktureret samt følge tingene helt til dørs.

Freinetskolen er en charmerende lilleskole med 200 elever og 25 ansatte, drevet efter Célestin Freinets tanker og idéer, hvorfor vi også har en tydelig pædagogisk retning med mange gode traditioner. På skolen vægter vi elevmedbestemmelse, ansvarlighed, kreativitet, nærvær og fællesskab højt. Vi er en kollektivt ledet skole, hvor de ansatte har stor indflydelse på deres egen- og skolens hverdag. Du kommer dermed også til at være en del af den daglige ledelse.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgningsfristen er tirsdag d. 22. maj 2018, og ansøgningen skal mailes til: kontor.freinetskolen@gmail.com. Vi forventer samtaler i uge 23.

Du kan læse mere om vores skole på www.freinetskolen.dk og eventuelle spørgsmål kan rettes til Sune eller Signe på tlf. 2522 2651 fra 14.45-17.30.

se stillingsopslag: Dansklærer på Freinetskolen april 18

Freinetskolen
Valby Langgade 117
2500 Valby