Undervisnings-miljøvurdering

Kortlægning af Freinetskolens undervisningsmiljø 2015.
Kort om Freinetskolen:
Freinetskolen er en fri grundskole
. Vi har ca. 200 elever fordelt på 5 grundskole-grupper samt en overbygning bestående af
en 8. og 9. klasse. En grundskolegruppe består af børn fra børnehaveklasse til 7. klasse.
Vi er en et-spors skole med SFO og madordning. Der er 19 lærere, 3 medarbejdere i SFO, 2 kokke, 1 pedel, 1 sekretær og 1 i fleksjob ansat på skolen.
De fysiske omgivelser:
Freinetskolen har til huse i en charmerende, gammel bygning. Da vi overtog bygningen fra Royal Copenhagen i 1996, var den misligholdt i udtalt grad. Dette betød dog, at vi havde råd til at købe bygningen og grunden. Grunden har have med gamle frugttræer og rosenbede, flere åbne arealer og partier belagt med fliser. Det er lidt af en oase midt i byen, og med gårdspladsens toppede brosten kan man få fornemmelsen af at være på landet.
Som legemiljø er haven ideel med gode skjulesteder, klatretræer, legeplads og områder egnet til boldspil. Legeområdet indeholder gamle træstammer, et legehus, et klatretårn, tove at svinge i, sandkasse, en edderkoppegynge og almindelige gynger, balancebjælker, nyetableret fitnessområde og klatrelandskab.
Elever og forældre har deltaget i arbejdet og medvirker til vedligeholdelsen. Det eneste minus er en boldbane, der ikke kan tåle presset fra så mange børn. Der vokser nu ikke længere græs på boldbanen, og om foråret er det nærmest en mudderbane.
Bygningerne:
Vi er i gang med en omfattende renovering, hvis tempo er bestemt af økonomien. Da vi gik i gang for 15 år siden, var det vigtigste at få en sund bygning. Vi gravede dræn, reparerede taget og fik nye døre og vinduer. Først da det var gjort, var det tid at se på det indvendige.
Vi har besluttet at hvert lokale, der sættes i stand skal have en høj standard, lige fra vægge, loft og installationer til indretning. Det betyder selvfølgelig, at andre lokaler må vente og dermed er i en slidt forfatning. Dog sørger vi for, at klasselokalerne, hvor vi opholder os det meste af tiden, er i god stand. Følgende områder er nu i fin stand:
Inde:
Stort set hele kælderen er blevet renoveret med papirværksted, sløjd med mange høvlbænke og lovpligtig udsugning, lokale til specialundervisning, billedkunstlokale og maskinværksted til brug for pedellen, samt nyt lokale til sundhedsplejersken, storkøkken med kølerum, kantine, bibliotek og pedellens rum. Der er monteret nye skybrudssikrede yderdøre vedkældernedgange og flere indvendige branddøre.
Overbygningens fælleslokale med køkken og konferencerum, fysiklokalet, sy-værkstedet, salen med effektiv lyddæmpning, lærernes mødelokale, lærernes arbejdsrum og to toiletter, Spirernes, Granaternes, Krøddernes og Loppernes grupperum samt en af trappeopgangene er i fin stand.
En trappe er fjernet og her er etableret to nye elev-toiletter samt et lille arbejdsrum. Flere gangarealer har fået renoveret vægge og lavet ny belysning. Der er etableret udsugning i elev-kopirummet og der er monteret nyt fjernvarmeanlæg samt renovering af el-installationer og sammenlægning af målere.
En gennemgribende renovering af fritidsordningens område er i gang, med henblik på bedre udnyttelse af pladsen. Der er lavet nyt stort køkken og arbejdsrum, isolering ved vinduer, lydisolering af lofter samt nye gulve med mere.
Ude:
Der er monteret nye vinduer i hele kælderetagen, hovedbygningen har fået nyt tag og vi har fået ovenlysvinduer i salen.
En skorsten er fjernet og dele af murværket har fået nye fuger og de udvendige trapper er blevet renoveret med støbning af nye dæk samt rustbeskyttelse af metalrækværk med mere.
Der er bygget nyt haveskur samt indkøbt og indrettet en container til musik-øvelokale. Der er sat nyt hegn op mod gaden og rundt om skralderummet.
Fremadrettet istandsættelse og vedligeholdVi følger en plan for, hvordan og i hvilken rækkefølge skolen skal renoveres. Projekterne gennemføres, når der er midler til dem fra skolens drift. Der er årligt afsat et varierende beløb til både indvendig og udvendig vedligehold, der skal sikre at skolens lokaler er af en sådan beskaffenhed, at de er til at benytte. Et bygningsudvalg planlægger og følger projekterne, som de er defineret i skolens ledelse. Det drejer sig om:
-To trappeopgange
-Kontoret
-Musiklokalet
-Overbygningslokaler
-Boblernes grupperum
-Etablering af lokale til ler-værksted
-Biblioteket er nedlagt og lokalet skal indrettes til et værksted
-Nye linoleumsgulve på gangarealer
-Male vinduer udvendigt
-Nye fuger i facaden på hovedbygningen
-Nyt tag på resten af bygningerne.
Det fysiske undervisningsmiljø:
Undervisningslokalerne er lyse. Der er lydisolerede lofter i de fleste lokaler, indeklimaet er fint med et minimum af tekstiler, ingen tæpper, god udluftning og varme med termostat.
Da skolens pædagogik lægger op til begrænset tavleundervisning, er eleverne sjældent tvunget til at sidde passive i en bestemt stilling længe ad gangen. At de kan bevæge sig frit, og skifte arbejdsstilling som de vil, har uvurderlig betydning. Ikke alene ergonomisk men også for den psykiske velfærd.
Den sundhedsmæssige sikkerhed er god. Alt service bliver vasket i opvaskemaskine
umiddelbart efter brug. På toiletterne er der flydende håndsæbe og papirservietter.
Sikkerheden i faglokalerne er efter forskriften. Der er den udsugning der skal til, i musiklokalet er lydniveauet målt til at være under den tilladte grænse, og elektrisk værktøj må kun benyttes af de ældste elever og med en vokse n til stede. Og da kun efter nøje instruktion.
Brandsikkerheden bliver kontrolleret løbende ved inspektion fra brandmyndighederne, og vi holder brandøvelse to gange årligt.
Beliggenhed på Valby Langgade udgør en særlig sikkerhedsmæssig udfordring. Vi opdrager eleverne til at udvise stor forsigtighed, men er ikke herre over andre trafikanters adfærd, når de f.eks. kører over for rødt lys.
Undervisningsmiljøproblemer:
Det er fortsat de fysiske rammer, der giver de væsentligste udfordringer på Freinetskolen. Udover istandsættelse og vedligeholdelse af skolens eksisterende lokaler, står en bedre udnyttelse af vores samlede lokaleareal højt på ønskelisten. Vi mangler flere små rum til eksempelvis møder og gruppearbejde.
Det psykiske undervisningsmiljø:
På Freinetskolen er arbejdet med undervisningsmiljøet en fortløbende proces.
Udover den direkte indflydelse eleverne har på deres hverdag gennem samarbejdet i grupperne, har vi en fast tradition for, at eleverne på gruppemøderne tager sager op, som berører dem. Disse sager kan også drøftes i elevråd et, som består af elevrepræsentanter fra alle grupperne. Derudover holder vi fællesmøder for alle lærere og elever om ting, der vedrører hele skolen.
Efter en periode med mange konflikter, og børn der var bange for andre børn, indførte vi en årlig trivselsuge fra og med skoleåret 2013-14. Vi arbejder med elevernes trivsel på mange måder og uddanner trivselspiloter, som er eleverne på 5. årgang. Trivselspiloternes opgave er at igangsætte lege, for børn der har brug for det samt håndtere konflikter, hvor parterne er enige om, at de vil have hjælp. I modsat fald hentes en lærer. Vi har p.t. ikke mange konflikter, det er dog svært at vide om det skyldes trivselstiltagene.
På personalemøder er trivsel et fast punkt på dagsordenen, og her bliver vi i fællesskab enige
om, hvordan vi håndterer de problemer, der opstår.
Der er blevet nedsat en gruppe i
personalet med særligt ansvar for at planlægge og
gennemføre personalesamtaler, samt sørge
for opfølgning på de ting der måtte opstå i den forbindelse.
Tilfredshedsundersøgelse
Den 18. marts 2015 lavede vi en tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne.
I en tilfældigt udvalgt klasse (5. klasse) svarede 12 elever på
spørgeskemaet: UMV Basis spørgeskema til 4.-6. klasse.
Af resultaterne kan vi først og fremmest konkludere
, at de adspurgte elever er glade for at gå i skole.
Til spørgsmålet ”Er du glad for at gå i skole?” svarer 100% enten ”altid” eller ”for det meste”.
Om deres trivsel kan vi bl.a. se, at:
– de er glade for deres klasse, de har venner og de har nogen at være sammen med i pauserne
– de er ikke blevet mobbet (25% svarer dog, at de har været med til at mobbe eller holde ude)
– de er glade for deres lærere, de føler sig retfærdigt behandlet og de har voksne at snakke med.
Om det faglige læringsmiljø kan vi bl.a. se, at:
– de er interesserede i at lære
– de har spændende timer
– de oplever stor selvbestemmelse i forhold til, hvad
de skal lave i timerne
– de føler, at de klarer sig godt i skolen, og de får
ros af lærerne i mange eller nogle af fagene
– de føler, alle at de får hjælp af lærerne – de fleste får også hjælp hos andre elever
Om deres sundhed kan vi bl.a. se, at:
– de har det godt og føler sig sunde og raske
– deres fravær de to foregående måneder mest skyldes
sygdom
Om deres syn på skolens æstetiske og fysiske rammer
kan vi bl.a. se, at:
– 100% altid eller for det meste kan høre, hvad lærer
en siger
– 75% føler sig nogle gange forstyrret af larm i timerne