Tilsynsrapporter

Tilsynsrapport Freinet 2016-17

Tilsynserklæring 2016/17
Freinetskolen
Valby Langgade 117A, 2500 Valby
Skolekode: 101133
Tilsynsførende (konstitueret): Connie Stendal Rasmussen
Tilsyn
I år har jeg besøgt skolen følgende dage og i følgende klasser:
15/12 2016: Besøg på skolen. Samtale med Anne og Michael. Konstituering som tilsynsførende.
10/1 2017 Besøg hos granaterne dansk og matematik 0. – 7. klasse, engelsk i 5. klasse, deltagelse i
lærermøde samt møde med Michael og Anne.
21/2 2017 Møde med bestyrelsen om mit kandidatur som tilsynsførende
13/3 2017 Besøg hos 8. klasse engelsk, 9. klasse matematik, papirværksted, lerværksted
Jeg, som den konstituerede eksterne tilsynsførende, skal vurdere følgende:
1. Vurdering af elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk. Hvis skolen ikke fører til prøve
i historie, skal elevernes standpunkt i historie også vurderes.
2. Vurdering af om skolens samlede undervisning ud fra et en helhedsvurdering står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen.
3. Vurdering af om skolen overholder kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund som det
danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse og deres
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds‐ og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem
kønnene.
4. Vurdering af om undervisningssproget er dansk, med mindre der er givet dispensation.
5. Donationer til skolen. Om skolen i det foregående regnskabsår har modtaget en eller flere donationer fra
samme donator, der tilsammen overstiger 20.000 kr. ekskl. moms.
Ad. 1: Jeg har set undervisning på forskellige klassetrin i tilsynsfagene, og jeg har haft en del
undervisningsmateriale til gennemsyn. Jeg har haft samtaler med ledelse og lærere om deres syn på det
faglige niveau på skolen, og jeg har talt med flere elever fra forskellige klassetrin. Alt tyder på at elevernes
faglige standpunkt i fagene er rigtig godt. Karaktergennemsnittet for folkeskolens afgangsprøver ligger et
godt stykke over landsgennemsnittet for skolen det forgange år, hvilket også vidner om et solidt fagligt
niveau.
Ad.2: Skolen har ikke et traditionelt undervisningstilbud med lektionsopdelt undervisning, men skriver selv
på hjemmesiden; ”På Freinetskolen vover vi at vende skolen på hovedet: Frem for at servere en stribe af fag i afmålte
doser efter en velovervejet succession nøje afstemt efter alderstrin, tør vi vente på børnenes forslag. Vi tror n emlig på
at de får større glæde af en undervisning baseret på deres egne ønsker, og at de lærer bedre hvis de er interesserede
og åbne for undervisningen.” (freinetskolen.dk). Som tilsynsførende har jeg set undervisning i storgrupper, i
værksteder og i fagene, og det er mit indtryk, at selv om det samlede tilbud er meget anderledes end de
tilbud man ellers præsenteres for, så står det til fulde mål med, hvad der almindeligvis kræves i
Folkeskolen.
Ad.3: Den demokratiske dannelse er hjertet i Freinetskolens pædagogik, og man mærker tydeligt at
børnene tages med på råd i alle sammenhænge på skolen. Der er en høj grad af selvbestemmelse i fagene,
da eleverne selv sætter mål, og medbestemmelsen foregår i alle skolens hjørner, alle bliver hørt og set.
Skolens kollektive ledelse er også et udtryk for dette. Der er absolut tydelig forberedelse til frihed og
folkestyre og alle jeg har talt med, giver udtryk for at det er intensionen med skolen.
Ad. 4: Undervisningssproget er dansk i alle fag, undtagen fremmedsprog.
Ad. 5 Skolen har ikke modtaget nogen donationer i indeværende år.
På baggrund af mine besøg på skolen er det mit indtryk at skolen er meget velfungerende både fagligt og
socialt, og som tilsynsførende kan jeg hermed rapportere at alt ”… står mål med undervisningen i
Folkeskolen” – og mere til.
Orientering om mine aktiviteter i løbet af året

Besøg 15/12 2016
Jeg mødte Michael og Anne, to lærere og administrative medarbejdere, som fortalte mig om skolens historie og dens pædagogiske fundament i Freinets pædagogiske tænkning. Skolen har ca. 200 elever og fungerer en del anderledes en andre skoler, da den ikke er opdelt i fag og lektioner, men i storgrupper og værksteder, og har tydelige mål og værdier der vægter kreativitet og sociale fællesskaber mindst lige så højt som fagligheden. Der er kollektiv ledelse på skolen, det har der altid været, og man skiftes til at være leder. Skolen har eksisteret i mere end 30 år, og har de seneste år også haft overbygning. Jeg fik pjecer og elevprodukter med hjem til gennemsyn, og vi blev enige om at jeg er konstitueret tilsynsførende frem til næste generalforsamling.

Besøg 10/1 2017
Dansk og matematik 0.-7. Klasse 31 elever
Jeg er inviteret ind til morgenmøde hos granaterne, en gruppe på 31 elever blandet 0. Klasse til 7. Klasse og deres to lærere. Hver morgen indleder grupperne med at mødes for at tale om dagens program, hvilke ændringer er der, hvem skal til musik, engelsk, idræt eller andet. Protokollen bliver ført af en af eleverne.
Efter mødet går alle i gang med at arbejde med det der står på deres individuelle skemaer, som er lavet af
eleverne selv, i samarbejde med deres ‘passere’, som er en ældre elev. De ældste elever i grupperne laver deres eget skema uge for uge. Jeg får en fantastisk rundvisning på skolen af Selma og Mathias fra 4. Klasse, som viser mig alle grupperum, værksteder, hyggerum, eftermiddagsrum, sal, køkken etc. De fortæller mig
at skolen er meget kreativ og at “alle børn har det rigtig godt på denne her skole”.
Tilbage i gruppen granaterne, sidder alle elever og arbejder enten individuelt eller i små grupper med dansk eller matematik. De arbejder sammen hvis der er noget, de ikke forstår. Lærerne går rundt og hjælper, hvis der er behov. Der er god koncentration alle steder, og børnene fortæller beredvilligt om deres arbejde. De arbejder med bogsystemer i begge fag, og det virker som om de har gode faglige niveauer. Lærerne fortæller at de har et stort indblik i hvert enkelt barn, og deres faglige niveauer bliver bedømt i forhold til barnets udvikling, og med en skelen til trinmål for folkeskolen. Freinets principper bliver brugt når gruppen fx har ‘fritekst’ eller selvvalgte emner, eller når nogle af de ældre elever gerne vil undervise de yngre i gruppen, i et emne de selv har valgt.

Engelsk i 5. Klasse 10.30-11.30
Eleverne skal være sammen 2 og 2, og læreren starter med at spille en lille lydtekst, som handler om at spise hundekød. De taler sammen på engelsk om hvad teksten indeholder, og skal derefter diskutere på engelsk for og imod hunde- og kattekød, og derefter blive enige om 5 argumenter for eller imod. Der er mange grupper der går op i diskussionen, men taler sammen på dansk… andre grupper læser historien igen, og efterhånden som læreren går rundt og hjælper til, bliver der talt engelsk ved bordene. Alle arbejder intensivt med opgaven, og vil meget gerne bidrage til diskussionen, dog er det ikke alle der taler engelsk. Læreren går rundt og opfordrer til at bruge det engelske sprog. Alle grupper skriver færdigt, og de pakker sammen. De arbejder med et bogsystem engelsk 4.-6. Gyldendal, og skolen starter først med engelsk fra 4. Klasse. De har ca. 3 lektioner om ugen med engelsk, og tiden tages fra gruppetiden med den store integrerede gruppe. Læreren vurderer at det faglige niveau er helt i orden, da skolen har prioriteret at de får mange flere engelsklektioner i 6.-9. Klasse, og eleverne klarer afgangsprøverne rigtig fint.
Tilbage til granaterne, hvor vi spiser varm mad, tilberedt af en af skolens kokke i samarbejde med en gruppe elever. Økologisk, lækkert og vegetarisk, og alle børn sidder ved de små borde og spiser. Aftalen er at man skal smage det, man ikke kender. Fra 5. Klasse får man en maduge om året, noget de fleste glæder sig til.

Lærermøde 12-13
Der er 16 punkter på dagsordenen, og vi sidder på lærerværelset, som næsten er for lille til så mange mennesker. Mange af punkterne drejer sig om skolens pædagogiske linje; hvornår er det Freinet
pædagogikken der arbejdes efter, og hvornår går vi på kompromis? Det skal være tydeligt for forældrene,
og det skal diskuteres. En forælder har efterlyst nogle flere arrangementer for børnene, det fylder også en del, og så er der det faglige og det sociale i børnegrupperne, der vendes og diskuteres.
Punktet; Matematik i 8. Klasse; der er en del elever der ligger i den tunge ende, lærerne efterlyser flere ressourcer. Der diskuteres hvilke midler der kan tages, og hvad der kan gøres for at afhjælpe problemet.
Alle er oprigtigt bekymrede, og vil gerne hjælpe. Skolen har taget en del elever ind udefra i netop denne 8. klasse, og skal derfor sørge for at alle får det nødvendige faglige niveau.
Skolen får besøg fra Sydkorea og der lægges en plan. De er vant til at få besøg, da skolens pædagogik er interessant for både danskere og udlændinge.

Møde med Anne og Michael
Hvordan når børnene de faglige niveauer? Alle børn lærer at sætte sig mål i fagene dansk og matematik.
Undervisningsdifferentiering er kodeordet, og som lærer bliver man meget dygtig til at ‘læse’ børnene, da
man har dem i mange timer hver dag. Børnene lærer ret hurtigt at sætte mål for sig selv, i starten i
samarbejde med en lærer eller en ældre elev, men vi oplever at de virkelig gerne vil lære noget, så det er ikke et problem. Hvad så med matematik i 8.klasse? Det er et helt andet problem, da vi har mange nye elever i den klasse, som ikke har et særlig højt fagligt niveau. Det er derfor vi sætter ind her. De fortæller at skolens pædagogik aldrig forsvinder fordi de diskuterer det meget ofte, og med stor gejst. De udfordringer der opstår undervejs, er de vant til at løse i fællesskab.

Besøg 21/2 2017
Møde med bestyrelsen, hvor jeg præsenterede mig selv, og fik mulighed for at hilse på nogle forældre fra
skolen. Vi talte om hvervet som tilsynsførende, og forældrenes pligt i denne sammenhæng. Det virker som
om der er et glimrende forældreengagement på skolen, også her mærker man den demokratiske ånd. Jeg
stiller op som tilsynsførende i marts.

Besøg 13/3 2017
Besøg i 8. Klasse engelsk
Eleverne skal selv finde en artikel på engelsk med et emne som
interesserer dem. De skal lede på nettet i forskellige engelsksprogede aviser eller magasiner. Artiklen skal præsenteres for klassen i næste uge, og der er en række ting der skal med i præsentationen. Hvorfor er den valgt, hvad handler den om, hvordan kan man videregive indholdet. Læreren giver dem dato for fremlæggelser, og beder dem om  at koncentrere sig om opgaven, som skal være færdig 7/4. Det virker
som en svær opgave, men alle elever er i gang, og synes det er
interessant at de selv må vælge indhold, og kan godt administrere den frie arbejdsform. God og relevant opgave.

Besøg i 9. Klasse matematik
Eleverne sidder i grupper og arbejder med et større tekststykke fra matematikprøven fra 2016. Læreren
fortæller at han kun arbejder direkte mod afgangsprøven et par enkelte gange, ellers er det efter bogen
Matematrix. Eleverne i klassen er meget arbejdsivrige, så de er også meget dygtige i faget, fortæller
læreren. Der er ro og fordybelse ved alle borde, og alle hjælper hinanden.
Besøg i papirværkstedet 10 elever fra 0.-6. Klasse
Eleverne er i gang med at lave portrætter ud fra inspirations
papirer læreren har givet dem. De sidder ved et stort bord, og
arbejder meget koncentreret med deres papirarbejde, og læreren
snakker med dem om deres portrætter. Der er små faglige
samtaler om hvordan en næse ser ud forfra og i profil, og om
hvordan man laver et øje i papir, uden at tegne på papiret. De
sidder ved bordet og taler sammen om deres papirarbejde. I
slutningen af timen skal der pakkes sammen, og alle går i gang,
selvom de gerne ville arbejde videre. Meget fint arbejde.

Besøg i lerværkstedet 12 elever fra 0.-6. Klasse
Eleverne bliver instrueret i hvordan man laver et navneskilt. Læreren viser forskellige muligheder for at lave en
fin kant på skiltet, og så skal de selv i
gang. De kigger på andre elevers
forskellige skilte som inspiration, og de
henter avispapir og en klump ler, og så er
de i gang. Det virker som et værksted hvor
fordybelsen i leret er glæder børnene.

Mange tak til alle på skolen for jeres åbenhed og gæstfrihed. Jeg glæder mig til samarbejdet fremover.
København d. 22/3 2017
Med venlig hilsen
Lektor cand. pæd. & Master MEd
Connie Stendal Rasmussen
Dublinvej 25, 2300 København S
Tlf. 29 92 19 10
csr@ucsj.dk

 

Tilsynserklæring Freinetskolen 2015/16

Valby Langgade 117, 2500 Valby

Skolekode 101133

Tilsyn:

Tilsynserklæringen er udarbejdet på grundlag af mine besøg på Freinetskolen i efteråret 2015 og i vinteren 2016. Jeg har besøgt 8. klasse ved to lejligheder for at få en fornemmelse af en overbygningsklasses både faglige og sociale niveau. Desuden har jeg besøgt grundskolegruppen Lopperne i efteråret og grundskolegruppen Spirerne i februar måned.  Der foruden har jeg haft møde med lærerne omkring inklusion og løbende udfordringer i lærerarbejdet.

Besøgene har fundet sted på følgende datoer:

Tirsdag d. 20. oktober 2015:                  8. klasse – Hoffet (dansk)

Tirsdag d. 24. november 2015:              Grundskolegruppen Lopperne

                                                                 Samtale med lærer om inklusion

Torsdag d. 25. februar 2016:                  Grundskolegruppen Spirerne

Torsdag d. 10. marts 2016:                     8. klasse – Hoffet (matematik, engelsk)

Alle besøgene beskrives og kommenteres mere detaljeret i det følgende.

Mit job som skolens – den forældrevalgte og certificerede – tilsynsførende er at føre tilsyn med:

  1. elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk,
  2. at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
  3. om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

(fra retsinformation.dk – Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler)

Ad.1 Jeg vurderer at det faglige niveau i fagene er tilfredsstillende og fuldt ud lever op til hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Karakterlisterne er også et udtryk her for. På 8. trin ser standpunkt og arbejdsdisciplin i fagene dansk, matematik og engelsk endog ud til at befinde sig på et niveau over middel. Undervisningsmaterialerne vurderer jeg også som relevante og med gode muligheder for en differentieret undervisning hvor elevernes forskellige behov, interesser, ressourcer og potentialer tilgodeses.

AD.2: På skolens hjemmeside er skolens samlede undervisningstilbud detaljeret præsenteret. Værkstedsundervisningen står ligesom ”Den frie tekst” centralt, da det er et væsentligt omdrejningspunkt i Freinetpædagogikken. Min vurdering gennem besøg og samtaler med såvel lærere som elever er, at skolens samlede undervisningstilbud på alle måder lever op til det, der almindeligvis kræves i folkeskolen.

AD.3: Eleverne gøres i meget høj grad medbestemmende og medansvarlige, både i forhold til den faglige læring og i forhold til den sociale og emotionelle læring og udvikling. Medansvarlighed og medbestemmelse er helt centrale begreber i at forberede eleverne til demokratiske borgere og i udvikling af almen dannelse. Freinetpædagogikken er baseret på at elevernes eget sprog og arbejde danner grundlag for hele deres læring. Jeg oplever at eleverne generelt er meget selvhjulpne og medansvarlige – og observerer, at de er gode til at organisere, bevæge sig rundt i de forskellige scenarier uden at forstyrre eller uden at lade sig forstyrre af, at andre elever arbejder med noget andet, f.eks. går fra til engelsk, rytmik, på madhold eller andet. Der udvises stor rummelighed eleverne imellem – også over for de elever, der kræver en lidt større opmærksomhed.

Besøgene – beskrivelser og kommentarer:

Tirsdag d. 20. oktober 2015 – besøg hos 8. klasse: Hoffet

Programmet for formiddagen er i danskundervisningen arbejdet med begrebet PROBLEMFORMULERING. Der udfolder sig en diskussion om, hvad en problemformulering er, og hvad en god problemformulering er og skal indeholde. Der bliver brainstormet i grupper ud fra en arbejdsseddel og slutteligt lavet et overordnet spørgsmål/problemformulering bygget op om en kategori af spørgsmål. Hver gruppe fremlægger deres problemformulering og modtager kommentarer og gode seriøse input fra de andre grupper. Eleverne er meget engagerede og reflekterede i deres tilgang. Der arbejdes med flere kategorier af spørgsmål: videns- og dataspørgsmål, forklarings- og forståelsesspørgsmål, holdnings- og vurderingsspørgsmål og endelig handlingsspørgsmål. Gruppernes problemformuleringer søges placeret i en bestemt kategori med begrundelser for valget.

Slutteligt bliver hver type spørgsmål placeret i et hjørne af klasselokalet og eleverne ser en problemformulering (slide) hvor de skal forsøge at placere sig selv i det hjørne som passer til kategorien. Derefter skal de forsøge at argumentere for hvorfor de netop har stillet sig der, hvor de nu har valgt at stille sig. Ikke alle går til samme hjørne. Denne opgave er åben og giver mulighed for gode diskussioner, hvor eleverne bliver tvunget til at begrunde deres valg.

Det er mit indtryk at eleverne er meget fagligt stærke og at lærerne udfordrer dem på bedste vis – på et højt niveau. Der bliver undervisningsdifferentieret og jeg iagttager en stor hjælpsomhed eleverne imellem. Mange elever vælger også at arbejde sammen to og to.

 

Tirsdag d. 24. november 2015 – besøg hos Lopperne

Efter en udfordrende periode i grundskolegruppen Lopperne, hvor en del elever er forsvundet og nye kommet til, ser det nu ud til at der er kommet stabilitet i gruppen. Lærere og forældre samarbejder godt om de forskellige problematikker, der opstår når nye elever skal integreres.

Denne formiddag foregår der mange forskellige aktiviteter. 1. kasse eleverne læser og skriver med en lærer, en anden lærer arbejder med bø.kl. og 2. klasse, mens de ældre elever er ved at udvikle matematiklege og spil sammen med en lærer. Disse spil og lege skal senere kunne spilles og leges af de yngre elever.

Jeg går med bø.kl og 2. klasse samt deres lærer og her er der ’Lille Virgil’ af Ole Lund Kirkegaard på programmet. Læreren læser for eleverne og inddrager dem løbende. Som indledning spørger hun: Hvad er titlen på bogen? Hvem er forfatteren? Læreren er i dialog med eleverne, aktiverer dem bevidst, giver dem forkundskaber før den egentlige læsning begynder. F.eks. spørger læreren også: Hvad er Gyldeldal? Og får logiske svar: ..en dal, der er gylden…, et sted hvor man laver bøger… Læreren forklarer hvad et forlag er, taler med eleverne om at bogen er skrevet i 1967 – og spørger dem om hvor gammel den så er? Næsten 50 år er længe siden – har det betydning for hvordan bogen  er – og hvad der foregår? Læreren er meget pædagogisk og inddrager eleverne i vid udstrækning, udvider deres ordforråd, eks.vis hvad er en ’arne’ og en ’vejrhane’..?

  1. og 4. klasse udarbejder matematikspil, f.eks. Matematik-klods, der ligner Klodsmajor. Udfordringen er at lave gode enkle regler, der forklarer tydeligt, hvordan spillet skal spilles. Der bliver også lavet regne-vendespil, regnestafet, regne-ninja, kolbøtteregning, gemme-regning.  Eleverne udarbejder regler, som de afprøver på hinanden og på de yngre elever.

Eleverne er generelt meget åbne og vil gerne fortælle hvad de laver – og en pigegruppe vil gerne tale om Freinets pædagogik!

Efter frokost er der fremlæggelse af rapport ved en 5. klasses elev – via powerpoint. Det er første gang eleven skal fremlægge og for hele gruppen, så der er en smule nervøsitet. Det går rigtig fint og eleven får en meget fin respons på sin fremlæggelse. Det er kendetegnende for Freinetskolen, at eleverne er meget lyttende og anerkendende i deres tilbagemelding på fremlæggelser og produkter, deres kammerater har stået for.

Tirsdag d. 24. november 2015: Samtale om inklusion

I frokostpausen har jeg en samtale om inklusion med en af lærerne. Det bliver også en samtale om ressourcer og skolereformens påvirkning på lærerarbejdet. Freinetskolens lærere forsøger meget bevidst at tydeliggøre de forskellige målkategorier, således at også de procesorienterede målkategorier bliver klare og synlige for alle – elever, forældre og lærere. Skolen modtager jævnligt forespørgsler om optagelse af elever fra folkeskolen og andre private skoler. Freinetskolen kan dog kun optage elever, hvis forældrene kan tilslutte sig værdigrundlaget for Freinetpædagogikken og hvis der er plads. Det kræver opmærksomhed og ekstra ressourcer at modtage nye elever– og er ofte en udfordring, men det er også her Freinetskolen har sin styrke, da værkstedsundervisningen, den frie tekst og medansvarligheden lægger op til rummelighed, fællesskab og mangfoldighed.

Torsdag d. 25. februar 2016: besøg hos Spirerne

Fælles start på dagen. To elever klarer protokollen. Bø.kl., 1. og 2. klasses elever læser deres frie tekster højt for hele gruppen, dvs at de yngstes ’passere’ læser teksten, hvis de ikke selv kan læse endnu. Der bliver lyttet og efterfølgende stillet spørgsmål til indhold og oplæsningen. Tegninger bliver forklaret og kommenteret af forfatteren – ’plejebarnet’ selv. Også her er der gode kommentarer og begrundelser. Enkelte af de yngste elever er imponerende gode og sikre læsere, hvilket stimulerer og giver gode forbilleder.

Lidt senere går alle 4. klasser til engelsk, fælles for alle grundskolegrupper. 7. klasses elever kommer tilbage fra ’7. klasses tid’, som er en forberedelse til den kommende 8. klasse.

En 5. klasses elev skal denne dag præsentere sin rapport og modtager også ros og brugbare kommentarer efterfølgende.

Jeg har i pausen en god snak med lærerne om spiregruppen, om deres store rummelighed og de mange ressourcer, der udvirker at også nye elever kan integreres på positiv vis.

Inden spisepausen arbejder de yngste elever sammen med en lærer omkring emnet ’Familien’. Målet er en bog med fotos og tekst, der fortæller om den enkelte elevs liv fra fødslen til nu. Eleverne har taget fotos med hjemmefra og er nu i gang med at lave en kronologisk rækkefølge, således at de får en god tidsfornemmelse i forhold til levet liv.

Før spisepausen er nogle elever gået fra til hjælp i køkkenet og ved hentning af mad, tallerkner og bestik. Det varme måltid er et centralt omdrejningspunkt i skolens hverdag. Der er rigtig mange lærings- og fællesskabsorienterede muligheder i denne aktivitet – borddækning, spisekultur, oprydning osv. Eleverne lærer at samarbejde og blive medansvarlige – og alle skal smage på retterne! Det gode eksempel.

Torsdag d. 10. marts 2016: besøg hos 8. klasse – Hoffet

  1. klasse begynder dagen kl. 8 hvor de har matematik. Eleverne arbejder med et nyt it-værktøj som hedder ’Geogebra’. Det er et forholdsvis nyt tegne- analyse og beregningsprogram, hvor eleverne kan tegne geometriske figurer og lave beregninger. Jeg læser i læreren vejledning: ”Geogebra er tænkt som et dynamisk geometriprogram, men det kan også anvendes til undersøgelser og opdagelser omkring funktioner”.  Eleverne sidder alle med deres egne computere og går hurtigt og selvstændigt i gang med de stillede opgaver. De er tilsyneladende hurtige til at tilegne sig det nye værktøj, og man synes at udnytte, at de i forvejen har rigtig gode kompetencer i forhold til it og ny teknologi. Læreren har lavet instruktioner og eleverne følger disse. Eleverne er ivrige og nogle arbejder også med opgaverne i programmet i pausen. Læreren er vejleder, men også en del elever er vejledere for hinanden.

Der er en god og afslappet atmosfære i klassen – og der bliver arbejdet seriøst og koncentreret.

Fra kl. 9.30 står der engelsk på programmet. Eleverne er i gang med at lave små reklamevideoer, som skal være færdige og vises for hele klassen dagen efter. Kravet er at det hele skal foregå på engelsk, med den rigtige intonation. Der bliver lavet videoer med egne mobiltelefoner, hvor eleverne i forvejen er helt fortrolige med alle funktioner. Igen observerer jeg at elevernes kunnen og kvalifikationer omkring it og den nyeste teknologi inddrages og udnyttes, hvilket stimulerer elevernes lyst og engagement. Også filmredigering foretager nogle elever selv via I MOVIE – et filmredigeringsprogram, så det ser ud som om de er meget langt fremme i forhold til at integrere it i undervisningen generelt.

Lektionen afsluttes med ”Kahoot – play a thing” – et lærerigt quiz program med fire svarmuligheder. Eleverne synes igen meget optagede af ’legen’.

Afslutning

Som de foregående år har jeg været meget glad for og optaget af besøgene på Freinetskolen på Valby Langgade. Jeg oplever fortsat en skole, der emmer af trivsel, hvor eleverne lærer meget, både fagligt, socialt og emotionelt. Jeg er af den opfattelse, at skolen er et vigtigt alternativ til folkeskolen, der på mange måder er under politisk pres.

Freinetskolen bygger på Celesten Freinets værdigrundlag og menneskesyn, som er unik, og hvor faglige krav går hånd i hånd med almen dannelse og demokratisk udvikling. Jeg vil som tilsynsførende anbefale, at Freinetpædagogikken tydeliggøres overfor forældre, elever og nye lærere, da skolens profil er vigtig for skolen selv og for udenforstående.

Jeg er af den overbevisning at Freinetskolen på alle måder lever op til de krav, der almindeligvis kræves i folkeskolen – og at skolens personale arbejder solidt, grundigt og engageret med udvikling af undervisningen og elevernes læring i et nutidigt og fremadrettet perspektiv.

 

Måløv, den 15. marts 2016

Lektor cand.pæd. Else Stig Hermansen