Trivsel

En elastik at være menneske i:
På Freinetskolen er der vide rammer for udfoldelse, og vi forsøger at give børnene lige muligheder ved at tage individuelle hensyn og dermed håndtere spørgsmål om trivsel forskelligt alt efter situationen og de involverede.
Der gives ingen opskrift på trivsel, ingen plan som siger at når du gør X så sker der Y, for alt afhænger af situationen og relationerne.
Det er af stor betydning at skabe et godt socialt miljø hvor alle trives og er trygge, det er en forudsætning for et godt læringsmiljø, og vi er derfor også nødt til, til enhver tid at holde individuelle hensyn op mod hensynet til hele gruppens trivsel.

Når elastikken holder.
I den bedste af alle verdener findes nedgørende adfærd mellem mennesker ikke. Sådan ser virkeligheden ikke altid ud, men skolen og familien kan være fælles om at arbejde hen imod den.
Både i familien og i skolen er det vigtigt at lære at arbejde sammen med andre, at acceptere at vi er forskellige og at udvise respekt for hinanden.
På Freinetskolen er ros og kritik et fast punkt på børnemøderne, og her oplever børnene at blive respekteret og at trivsel er noget der tages alvorligt. De kan lære at en hændelse opleves forskelligt af forskellige personer, og at deres egne handlinger udløser følelser og reaktioner hos andre. De har mulighed for at lære at sige til og fra overfor andres handlinger, og at involvere sig når de er vidne til konflikter mellem deres kammerater.
Ved at tage trivsel op blandt børnene, kan de lære at sætte ord på hvad der er god og dårlig adfærd, og dermed søger vi at skabe et socialt miljø hvor alles trivsel bliver et fælles anliggende.

Det sker at børn tilegner sig uhensigtsmæssige omgangsformer indbyrdes, i skolen og hjemme, og det er da vigtigt at også dette tages op så en uheldig udvikling bremses. Det er ikke i orden at drille hverken verbalt eller fysisk udover det der kan defineres som kammeratlig adfærd.
Vi accepterer hverken nedgørende adfærd hvor man med sit sprog eller kropssprog håner, ignorerer, udelukker andre for at de skal føle sig mindreværdige, eller mobning, der er kendetegnet ved regelmæssig nedgøring af andre.

Hvis elastikken knækker.
I tilfælde hvor konflikter mellem børnene ikke ophører ved almindelig samtale, tyer vi til mange forskellige måder at forsøge at håndtere problemet på, alt efter hvem de involverede er og hvor alvorlig sagen er. Vi søger naturligvis først at håndtere problemerne i gruppen i samarbejde med forældrene.

Det kunne være ved
at vi aftaler ugentlige møder med børnene,
at vi involverer ressourcestærke kammerater i løsningen eller
at vi opstiller regler og aftaler en handleplan, der afprøves i en periode hvorefter vi mødes og evaluerer.
Vi tager skriftligt referat af aftalerne, referatet skal godkendes af deltagerne og opbevares på skolen.

Under alle omstændigheder kontakter vi i sådanne tilfælde forældrene til de pågældende børn og forventer et frugtbart samarbejde om sagen, så vi i fællesskab kan opnå et godt resultat. Vi lytter til hvordan sagen opleves fra hjemmefronten så vi sammen kan finde veje til en løsning. Vi forventer at forældrene respekterer lærerne som de personer der foruden et indgående kendskab til de involverede børn, også formår at vægte hensynet til hele gruppens trivsel højt.

Hvis situationen ikke bedres, inddrages lærerrådet og hjælp udefra kan hentes, f.eks. fra ressourcepersoner ved BUF ( tidl. PPR).

Det kan føre til at vi efter en forsøgsperiode må konkludere at hensynet til den enkelte må vige for hensynet til fællesskabet.
Vi må se i øjnene at ikke alle trives i Freinetskolens åbne struktur og frie arbejdsform.

Hvis det bliver nødvendigt at opsige samarbejdet, er det en beslutning, som træffes af skole-hjemudvalget. Skolens bestyrelse orienteres løbende.
I særligt grelle tilfælde af mobning kan denne fremgangsmåde afviges hvis skole-hjemudvalget og gruppelærerne beslutter dette.

Eksempler på adfærd, der kan føre til at vi må sige fra, såfremt den ikke ændres positivt over en kortere periode, er adfærd der kræver for store lærerressourcer fordi arbejdet i gruppen forstyrres eller fordi der opstår daglige konflikter med andre.
Det kan også være i sager med mobning, hvor skolen må sige fra hvis ikke mobberiet ophører. Dette til trods for at man kan mene at mobberen også mistrives og bør hjælpes til en bedre adfærd.
I sidste ende kan hensynet til gruppens trivsel og en ligelig fordeling af lærerressourcer være det, vi prioriterer højest. Det er skole-hjemudvalget i samarbejde med gruppelærerne der sætter grænsen for hvor langt elastikken kan strækkes.

Oftest opnår vi gode resultater, og her er det af afgørende betydning at samarbejdet fungerer og alle trækker i samme retning. Et godt socialt miljø er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø, og i et sådant miljø skal der være plads til forskellighed og en elastik at være menneske i.



Detect language » Danish