Freinetskolens antimobbepolitik

Antimobbestrategi Freinetskolen april18

Dette dokument beskriver Freinetskolen antimobbepolitik.

Af skolens værdier fremgår det bl.a. at

”Eftersom glade børn lærer bedre, søger vi at bevare børnenes lyst til og mod på udfordringerne i dagligdagen. Freinetskolen støtter børnene i at samarbejde, i at respektere den enkelte som en nødvendig del af fællesskabet og i at forskellighed er en styrke”.

Børnene skal finde ud af, hvem de er, og hvad de er gode til.

De skal føle, at de er lykkedes med noget, og den oplevelse må man nogle gange lede efter, indtil man finder ud af, at vi allesammen er noget særligt.

Vi bidrager hver især til alle de sammenhænge, vi optræder i, vi kan slet ikke lade være.

Freinetpædagogikken inddrager børnene i undervisningen. Undervisningen er et fælles projekt med børnene: Den frie tekst, emnearbejde, værksteder, teater og musik, eksperimenter, praktisk arbejde, målsætning og selvevaluering og at tage ansvar for hinanden er alle vigtige værktøjer i et demokratisk fællesskab. Værktøjerne er med til at danne god trivsel for den enkelte elev, som derved kan præge fællesskabet positivt.

 

Freinetskolens fælles værdier bygger på:

  • Ansvarlighed
  • Forskellighed
  • Ligeværd
  • Rummelighed
  • Respekt for hinanden
  • Medbestemmelse

 

Hvordan ønsker vi, at vi behandler hinanden:

  • Vi inviterer hinanden med i vores leg
  • Vi taler pænt til hinanden
  • Vi taler pænt om hinanden
  • Vi hjælper vores kammerater

 

Freinetskolens målsætning på dette område:

Det er Freinetskolens målsætning at være mobbefri. At undgå mobning kræver et fælles ansvar og en fælles indsats. Lærere, forældre og elever inddrages alle i arbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning.

 

Hvad er mobning?

Mobning er, når en person gentagne gange over en vis periode bliver udsat for fysisk eller psykisk vold fra én eller flere personer. Jette Kofoeds definition af mobning er, at mobning ofte foregår i fællesskaber, der lider under mistillid, dårlig trivsel og usunde dynamikker.
Citat fra vores elevers udtalelser om mobning

“Mobning er nærgående, sårende og tilbagevendende, mens drilleri er upersonligt og enkeltstående”.  Citat slut.

Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs overfor den eller dem, der plager ham eller hende. Mobning er ikke en konflikt, men et overgreb”. (Dan Olweus)

 

 

Forebyggende indsats mod mobning på skolen

 

Lærerne: Lærerne arbejder med at støtte udviklingen af elevernes sociale kompetencer gennem hele deres skoleliv. Lærerne har fokus på at skabe tryghed og god trivsel.

Lærerne accepterer ikke dårlig opførsel, nedladende kommentarer og bevidst udelukkelse.

 

Eleverne: Eleverne har sammen med lærerne et fælles ansvar for at udvikle et trygt miljø i gruppen og på resten af skolen; et miljø, hvor vi taler pænt til og respekterer hinanden.

Elever har til opgave at hente hjælp og være med til, at stoppe mobning, når de oplever det.

 

Forældrene: Det forventes, at der fra forældrenes side støttes op om de indsatser, skolen gør for at opnå god trivsel. Det er af stor betydning for bekæmpelsen af mobning, at der i hjemmet tales pænt om klassekammerater, om lærere og om andre forældre. Det er forældrenes pligt at skride til handling, hvis de har mistanke om, at deres barn bliver mobbet eller mobber andre.

Forældre kan desuden, i samarbejde med lærerne, opfordre børnene til at lege med mange forskellige børn, på tværs af alder og køn.

 

Skolebestyrelsen: Bestyrelsen skal i samarbejde med den daglige ledelse og lærerne godkende tiltag mod mobning og være i dialog omkring nye tiltag og forbedringer.

 

Hvordan forebygger vi mobning?

Skolen arbejder i hele vores virke med børnenes sociale relationer og med at skabe nære og gode relationer til børnene. Det gør vi ud fra fælles værdier og regler gennem

 

  • Løbende dialog med forældre per mail, breve, telefon og gennem forældremøder
  • Årlige familiemøder
  • Aktivt elevråd
  • Aktivt SSP-samarbejde
  • Samarbejde med Pasningen
  • Fælles aktiviteter på tværs af grupper og klassetrin (LOB-dag, fællesmøder, krea-uge, emne-uger, fremvisningsaftener)
  • Trivselspilotordningen (se note 1)
  • Passer/plejebørnordningen (se note 2)
  • Udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdering (UMV) hvert andet år.
  • Kurser for lærerne

 

Note 1 i løbet at det 5. skoleår undervises eleverne i at være opmærksomme på trivsel og hvad vi kan gøre når vi ser noget der ikke er i orden blandt børnene i og udenfor pauserne. De lærer om mægling, konklikttrappen, behovspyramide m.m. 5. har ’ryste-sammenlege og tager på en tur i slutningen af forløbet. Vi kalder det at de er blevet trivselspiloter.

Note 2: hvad er en passer:

På Freinetskolen har vi en hjælpeordning for nye elever og deres familier:

De nye får en ‘passer’ og forældrene får en ‘passerfamilie’.

Passeren hjælper jeres barn med at skrive skema og fri tekst m.m. Passeren hjælper også med dagligdagens udfordringer, f. eks. at finde rundt på skolen, lære hvordan man er elev i vores skole, og hvordan man gebærder sig i fællessituationer. Passeren holder øje med, hvordan jeres barn trives i pauserne.

Passerne får selvfølgelig hjælp af lærerne og er ikke ansvarlig for de svære situationer.

 

 

Handleberedskab

Hvad gør vi, når mobning er konstateret?

  • Trøster eleven og anerkender problemet
  • Følger elevens tempo, undgår langvarige forhør
  • Er lyttende, støttende og empatiske – ser problemet fra elevens side
  • Undgår at være dømmende og konkluderende
  • Hører flere parter
  • Indrager forældrene
  • Udarbejder en handleplan i lærerteamet for løsning af problemet

 

Hvem skal orienteres?

  • Gruppelærerne
  • Forældrene
  • Øvrige relevante lærere og/eller Pasningen

 

Hvem kan orienteres?

  • Skolepsykolog og sundhedsplejerske
  • Skole/hjem-udvalget
  • Skolerådet

 

Skolen vil i første omgang forsøge at løse problemer mellem de involverede elever. Lykkes det ikke, vil skolens ledelse blive inddraget, eventuelt sammen med skolens psykolog. Det er vigtigt, at alle involverede elevers forældre tager problemet alvorligt og bakker op om at løse det.

Hvis mobningen ikke ophører, iværksættes yderligere handlinger. Dette kan for eksempel være observation eller følgeskab med en voksen i frikvartererne, gentagne elev- og forældresamtaler og i yderste konsekvens bortvisning af den eller de elever der har mobbet.

 

Metode-og materialeforslag:

Følgende afsnit er ment som en hjælp til lærerne. Det gælder om at gribe konflikten, når den er der, og bruge den som afsæt for fælles læring. Dette kan bl.a. gøres gennem følgende metoder:

 

  • Anerkendelses- og konflikttrappen: Modeller for op-og nedtrapning af konflikter.
  • Billedet af trappen fanges let af børnene, som får et konkret billede af op- og nedtrapning. Børnene får hjælp til at se, at de har et valg. De kan se en given konflikts placering på trappen og deres eget ansvar for konfliktens løsning.
  • Mægling: En metode til at hjælpe parterne til at finde udveje ud af konflikten. Mægling kan anvendes, når parterne ikke selv kan se løsninger, dvs. når konflikten er højt oppe på konflikttrappen.
  • Inddragelse af neutral tredjepart, som hjælper parterne med selv at komme med løsninger. Mægleren kan være en elev eller en lærer. Mægleren skal fralægge sig ansvaret som den, der træffer afgørelser. Der er en fast struktur i mæ

 

 

Nyttige bøger og links:

Mobning gentænkt, af Jette Kofoed og Dorte Marie Søndergaard

Mobning i skolen, af Dan Olweus