Evalueringsplan

Plan for evaluering og opfølgning på Freinetskolen.

Som en del af kravene til de frie grundskoler er der kommet nye krav til skolens offentliggørelse af den interne evaluering der finder sted på skolen.

Først vil vi dog give os lidt tid til at inddrage jer i de overvejelser der ligger bag den overordnede evaluering og de tanker der ligger til grund for den måde vi har valgt at løse opgaven på.

Tanker om evaluering.

 

”It´s not everything that counts, that can be counted.”

Albert Einstein.

Dette citat viser lidt af den skepsis der er forbundet med at skulle lave en evalueringsplan for en skole. Som professionelle ved vi at skolen ofte rummer dimensioner der kan være svært målbare i en almindelig testsituation. For at se lidt nærmere på hvilke dimensioner vores skole som udgangspunkt skal forholde sig til og dermed også evaluere på kan man se på det felt skolens vedtægter, og de generelle anvisninger fra undervisningsministeriet udgør.

Skolens formål som beskrevet i §1 stk.3 i skolens vedtægter:

”Vi vil
– at arbejdet skal være det bærende princip, den aktivitet alle færdigheder udspringer af.
– at barnet, ved vor hjælp, skal udvikle sin personlighed på baggrund af et fornuftigt
fællesskab, som det tjener, og som tjener det.

Vi vil
– en pædagogik, hvor barnet føler, at det lykkes, og hvor det under ansvar vælger og
planlægger sit eget arbejde.
– en undervisning, der hviler på erfaringen, og som foregår via det famlende eksperiment.
– en orden og disciplin, som udspringer af arbejdets organisation.

Vi vil
– inddrage det omgivende miljø i skolens arbejde.
– organisere skolens liv og arbejde sammen med børnene.

Vi har ikke i sinde på forhånd at ville definere hvad det barn, vi opdrager, skal blive til.
Vi forbereder det ikke til at tjene og til at fortsætte verden af i dag, men til at opbygge det
samfund, som på bedste måde vil garantere dets udfoldelse. Vi afslår at afpasse dets sind
til et hvilket som helst ufejlbarligt og forudfattet dogme. Vi vil bestræbe os på at gøre vore
elever til bevidste og ansvarlige voksne, som kan bygge en verden, hvor krig, racisme,
og alle former for diskriminering og udbytning af mennesket er bandlyst.”

 

 

 

Og som beskrevet i § 1 stk.2 i friskoleloven:

”Frie grundskoler giver undervisning inden for 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Frie grundskoler giver tillige sprogstimulering, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette gælder dog kun sprogstimulering af tosprogede børn, som forældrene efter bestemmelserne i lov om folkeskolen har pligt til at lade børnene deltage i. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”

Kort sagt ligger der i formuleringerne både nogle fag-faglige mål som er beskrevet på skolens hjemmeside, der skal kunne sidestilles med fælles mål i folkeskolen. Samtidig er der beskrevet flere mål som i bedste fald kan være svært målbare i traditionel forstand.

På mange måder er det et klassisk dilemma der opstår når man skal foretage evalueringer af elevernes udbytte af deres skolegang. Det letteste at måle er de færdigheder eleverne fagligt skal have med sig da der foreligger standardiserede tests man kan bruge til dette. Vi vil dog senere forsøge at problematisere brugen af disse tests. Udbyttet kan med de formuleringer der ligger i lovstoffet og i skolens egne formål ikke begrænse sig til de rent faglige emner men må i lige så stor grad orientere sig mod de sværere målbare kvaliteter i skolens undervisning. Det er denne tosidethed vi skal få belyst så skolens reelle virke bliver synliggjort.

 

Lad os først slå fast at vi som skole ikke forsøger at undsige os faglighed eller faglige målsætninger. Hvis vi som skole skal leve op til vores egne mål med at skabe bevidste og ansvarlige voksne er fundamentet for dette bygget på en blanding af faglige og sociale kompetencer. Hvis man skal tage stilling til samfundsdebatten kræver det indsigt, og indsigt kommer af viden og engagement. Derfor lægger vi selvfølgelig vægt på at eleverne opnår de faglige kompetencer vi beskriver i vores målsætninger for de enkelte fag.

Samtidig lægger vi stor vægt på at eleverne får udviklet deres personlighed og bliver i stand til at indgå i de sociale fællesskaber de optræder i på skolen på en ordentlig måde.

Vi lægger samtidig heller ikke skjul på at elevernes forudsætninger er forskellige og at deres potentialer er forskellige på alle områder. Det er derfor op til os som skole at få eleverne til at udvikle sig ud fra deres styrker så de opnår en større alsidighed. Alle elever kan og vil dog ikke nødvendigvis nå lige langt i alle ting.

Kompleksiteten omkring evaluering af uddannelse/undervisning beskrives af Peter Dahler-Larsen:

”Det (uddannelse/undervisning) er en ganske vanskelig evaluand. Den involverer komplekse menneskelige processer. Den involverer individuelle læreprocesser, som i sig selv er komplicerede, men som desuden er situerede i sociale, kulturelle, organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge.”[1]

Dette siger lidt om at vi i vores resultater ikke altid kan forvente en direkte sammenhæng mellem årsag og virkning. Dette kan også ses i den sammenhæng at både dannelse og læring som regel er langstrakte processer hvor udviklingen sker gradvist. Frode Boye Andersen beskriver det således:

”Den egentlige evaluering af pædagogikkens nytte og værdi ligger i, hvad den gør ved deltagernes faglige og personlige kompetencer, og sådanne sider af menneskets udviklingsmodus ændres ikke på en studs”[2]

Den anden knast i det overordnede spørgsmål om evalueringens udfordringer er, at det der evalueres ofte går ind og ændrer på praksis. Så kan man jo spørge sig selv om det ikke også er det der er meningen. Jo, det er det i den forstand at det der ikke fungerer, skal ændres. Der hvor evalueringen også kan gå ind og ændre på undervisningen utilsigtet er hvor man fokuserer på nogle bestemte aktiviteter frem for andre. Det er sådan at det man fokuserer på, gennem evaluering, træder tydeligere frem end resten af det der arbejdes med. Det bliver derfor væsentligt at belyse og evaluere, så stor en del af skolens aktiviteter som muligt.

Den sidste tanke er i forhold til de former der evalueres under. Vi er en skole der fører op til 9. Klasses afgangsprøve og resultaterne af dette kan ses på skolestyrelsens hjemmeside. Vi har til gengæld valgt ikke at tage del i de trinmålsprøver der findes i folkeskolen. Dette fordi prøverne i den form de har, fokuserer meget på færdighederne i de forskellige fag. Prøverne har en karakter der ikke passer med det syn vi som skole har på læring og undervisning. Vi mener ikke at den type summative tests giver det fornødne indblik i elevernes potentialer. Den summative test giver et indblik i elevens aktuelle løsningsniveau i forhold til elevens færdigheder. Den summative test giver ikke et indblik i hvordan opgaver løses, hvilke kompetencer eleven har under udvikling eller hvad elevens udviklingspotentiale er, den fortæller om det er rigtigt eller forkert. Det er derfor ikke relevant i forhold til den enkelte elevs videre udvikling at bruge summative test da disse primært er bagudskuende. Hvis man skal have indblik i elevens udviklingspotentiale skal man undersøge elevens niveau gennem andre typer evalueringer, hvilket vi vil belyse senere. Trinmålsprøverne er desuden afpasset den tidshorisont for fagene der gør sig gældende i fælles mål. Da vi ikke helt følger samme praksis vil disse prøver ikke nødvendigvis passe til den undervisning eleverne hver især har fået på kort sigt. På lang sigt vil eleverne til gengæld være ligestillet med elever der har gået i folkeskolen.

Den daglige evalueringspraksis på skolen bærer præg af en formativ tilgang. Den formative tilgang kan kort beskrives som en tilgang hvor der fokuseres på elevens udviklingspotentiale. Man vil gennem elevens arbejde se på det aktuelle niveau eleven selv kan løse opgaverne men man ser samtidig på hvordan eleverne løser opgaverne og hvilke opgaver eleverne kan løse med hjælp fra læreren.

De evalueringsformer der er særlige for skolen beskrives senere så man kan få et konkret indtryk af hvilket fokus der lægges og hvordan evalueringen typisk foregår.

 

Plan for evaluering på Freinetskolen.

Som en naturlig opfølgning på det at lave faglige målsætninger for skolens fag er det naturligt i den efterfølgende periode at evaluere på de målsætninger der er opstillet for de forskellige fag. Der er lavet fagudvalg der beslutter hvordan der konkret evalueres i faget og hvad der evalueres. Samtidig evalueres der på de sociale målsætninger. Vi forestiller os en plan der ser ud som følger:

September 2016                  Evaluering af dansk og matematik.

Evaluering af overgangen mellem grundskole overbygningen

September 2017                  Evaluering af engelsk, fransk.

Evaluering af sociale spilleregler i grupperne.

September 2018                  Evaluering af fysik/kemi, biologi og geografi.

Evaluering af skolestart

September 2019                  Evaluering af samfundsfag og historie.

 

 


[1] Peter Dahler-Larsen ”Evaluering og evalueringsforskning” side 13, DLH

[2] Frode Boye Andersen ”Evaluering og evalueringsforskning” side 21, DLH