Dansk

Dansk på Freinetskolen – Læreplan for Dansk

– Signalement af faget

Der undervises i og på dansk fra bh.klasse – 9. klasse.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  • Det talte sprog (lytte og tale)
  • Det skrevne sprog (læse og skrive)
  • Sprog, litteratur og kommunikation

Dansk er et dannelses- og kommunikationsfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan

  • forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer
  • tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier
  • opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation
  • opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet.

Formål for faget dansk

Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.

Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion.

Slutmål for faget dansk efter 9. klassetrin
Er fælles med folkeskolen idet vi fører elever til folkeskolens afgangsprøve, se Undervisningsministeriets hjemmeside.

Delmål for faget dansk efter 7. klasse

Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, debat, fremlæggelse og fremvisning.
  • Oplyse om fagligt stof samt udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama
  • Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form.
  • Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre.
  • Bruge konkrete materialer, der støtter kommunikationen.
  • Lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål og kommentarer.
  • Fungere som mødeleder i en gruppe.

Det skrevne sprog (læse):

  • Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
  • Bruge forskellige læsemåder – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
  • Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, stikord og  referat
  • Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form

Det skrevne sprog (skrive):

  • Skrive frie tekster og faglige tekster
  • Skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser
  • Skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende
  • Indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst
  • Bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster
  • Bruge regler for sammensætninger
  • Bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer
  • Bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster
  • Bruge illustrerende billeder i egne tekster, så de passer til tekstens kommunikation
  • Skrive en letlæselig, rytmisk håndskrift med passende hastighed
  • Skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
  • Give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning

Sprog, litteratur og kommunikation:

  • Bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning, argumentation, formidling af viden og have viden om sprogets poetiske dimension
  • Vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
  • Kende betydningen af sproglige virkemidler
  • have kendskab til de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget
  • Skelne mellem forskelle og ligheder i det talte og det skrevne sprog
  • Kende til sprogets og litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i
  • Vide at tekster og andre udtryksformer kan afspejle forskellige tiders holdninger og værdier, og kunne sammenligne med deres egne værdier
  • Samtale om tekster og andre udtryksformer både ud fra umiddelbar oplevelse og forståelse og ud fra elementært kendskab til faglige begreber
  • Kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion
  • Gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre
  • Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form
  • Søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne

9. klasse  

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Det talte sprog:

  • bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
  • vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen
  • kunne disponere relevant stof til en mundtlig fremlæggelse
  • fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
  • bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation
  • bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript
  • lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling og kunne videregive sin respons konstruktivt
  • kunne bruge egen og andres respons til videreudvikling af sit eget mundtlige arbejde
  • fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer
  • forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene

Det skrevne sprog (læse):

  • læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
  • benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
  • fastholde det væsentlige i såvel fiktive som ikke fiktive tekster ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater
  • kunne forholde sig analyserende, fortolkende og perspektiverende til andres tekster
  • læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form
  • læse norske og svenske tekster og forstå dem i store træk

Det skrevne sprog (skrive):

  • vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet
  • skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen
  • skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende
  • indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen
  • styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst
  • forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster
  • bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster
  • bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer
  • anvende layout og bruge billeder i egne tekster, så de fremmer tekstens kommunikation
  • skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed
  • skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
  • give respons på andres tekster og kunne modtage respons på egne tekster
  • bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater

Sprog, litteratur og kommunikation:

  • bruge sproget som middel til argumentation, konfliktløsning, underholdning, formidling af viden samt sprogets poetiske dimension
  • og gøre rede for sproget som middel til overtalelse og manipulation
  • gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation
  • forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
  • gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem
  • kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget
  • anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i
  • kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed
  • kunne vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn
  • kunne vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider
  • fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra både en umiddelbar oplevelse og en analytisk forståelse
  • kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion
  • selvstændigt og i samspil med andre kunne gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil i tekster og andre udtryksformer
  • kunne lave enkle og mere komplekse produktioner i en form der passer til situationen i form af billeder, lyd, tekst og drama

søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig og vurdere resultatet
Fra den frie tekst – til bundne skriftlige opgaver

På Freinetskolen skriver børnene frie tekster, som er historier der bygger på børnenes frie fantasi. Det en vigtig del af vores pædagogik at børnene netop får mulighed for at egenaktivitet og udvikling, dette kommer blandt andet til udtryk i arbejdet med den frie tekst.

”Den viden barnet skal opnå, skal være igennem eksperimenter dvs. at barnet skal lære på baggrund af egne erfaringer”   – efter Celestin Freinet

Mennesket er i stand til at udtrykke sig på mange måder, således er det skrevne sprog også en vigtig del af vores pædagogik, og dette kommer til udtryk i arbejdet med den frie tekst.

Den frie tekst afspejler netop børns fantasi, egne interesser og erfaringer og den udspringer af  deres egen virkelighed.

Børnene opnår tilfredsstillelse i at se tankerne skrevet ned. De bevæger sig fra mundtlighed til skriftlighed og de famler sig frem.

Børnene starter allerede i bh.klassen med frit at fortælle en historie mundtligt, som et større barn skriver ned. Barnet tegner til og glæder sig når den læses op.

Ved oplæsningen er hele gruppen publikum, det er ikke bare læreren som giver respons.

Det er en dialogbaseret selvevaluering som skabes gennem ros, kritik og gode ideer fra de andre børn. Læreren fungerer sammen med gruppen som sproglig vejleder.

Barnet lærer at fortælle en sammenhængende historie og det erkender også at historier består af ord.

Når barnet selv kan skrive ganske få ord er det klar til at skrive dele af teksten selv eller også skriver barnet det af den store, passeren, har skrevet.

Barnet bliver efterhånden i stand til at skrive sine selvdigtede tekster ned og læse dem op for andre.
På den måde udvikler barnet sig fra mundtlighed til skriftlighed. Sprogligheden udvikles hele tiden ved at barnet tænker, skriver ned, alene eller i samarbejde med andre, får sproglig respons, genskriver og videre udvikler sin frie tekst. De frie tekster gennemarbejdes, rettes til og trykkes til bøger som vi læser op af for hinanden og sælger til f.eks. fremvisningsaftener.

Børnene bliver gennem hele deres skoleforløb inspireret af hinanden og specielt af de større børn, som de lærer af og ser op til.

Gennem grundskoleforløbet bliver børnene efterhånden mere genrebevidste. Sidst i grundskoleforløbet målrettes børnenes arbejde med både egne og andres tekster.

I de to overbygningsår stilles udvidede krav til genrekendskab og sprogets virkemidler. De skriftlige opgaver formuleres efter forlæg fra lærerne, og børnenes frie tekster er sjældnere. Et eksempel kunne være

Genreopgaven

En genreopgave går ud på at eleven vælger et emne (fx drømme) som han eller hun skal arbejde med det meste af skoleåret. Eleven finder selv hhv en roman, et billede, en novelle, og/eller et digt som kan belyse emnet, gerne fra forskellige vinkler. Det er elevens opgave at analysere og fortolke de forskellige udtryk om det selvvalgte emne.

Eleven laver desuden en fagtekst der fortæller om emnet og en fiktionstekst der eksemplarisk viser den viden eleven har opnået om emnet.

Opgaven samles til sidst og forsynes med forside, indholdsfortegnelse, littaraturliste, billeder og illustrationer og afleveres som en flot helhed.

Emnearbejde på Freinetskolen.

På freinetskolen begynder børnene med emnearbejder så snart de har interessen for det. Det kan meget vel være allerede i BH-klassen, hvor en større elev og læreren hjælper med at finde materialer i form af lette fagbøger og sider på internettet. Det bliver så læst op for BH-eleven som kan tegne til, lave en” fagbog ” og i nogen tilfælde fremlægge for de andre børn.

Denne måde at arbejde på udvikler sig gradvist over de næste år. Børnene tilegner sig flere forskellige redskaber til at undersøge og læse om faglitterære emner på. Det kan f.eks.være i form af et kursus i faglig læsning.
I 5., 6., 7.kl. er der krav om at lave et selvstændigt, selvvalgt emnearbejde hvor de redskaber eleven har tilegnet sig skal bruges. Der gennemgåes yderligere metoder til emnevalg og afgrænsning af emnet. Arbejdet skal ende i en rapport med tekst, billeder , kort og hvad der ellers er relevant for at belyse emnet, og en mundtlig fremlæggelse. Rapporten indgår så i gruppens private fagbibliotek. Andre børn kan sidenhen læse rapporten og derved øge deres viden. For de yngre børn er det interessesant at læse noget der er skrevet af et ældre barn de kender og ser op til.

Detect language » Hungarian